Forretningsbetingelser

Følgende betingelser gælder, med mindre andet er aftalt skriftligt aftalt, for arbejde og rådgivning til klienter ydet af MHC Law.

Vi er som advokatfirma omfattet af de regler for advokatetik, som Advokatsamfundet har udstukket, ligesom vi er omfattet af retsplejelovens regler om god advokatskik samt reglerne om forebyggelse af hvidvask, og klienten vil derfor blive bedt om en kopi af pas eller kørekort til opbevaring i sagsmappen.

Vi arbejder og rådgiver ud fra dansk ret og rådgiver som udgangspunkt ikke om skatteretslige spørgsmål. Her henvises til advokater med dette område som deres speciale.

Fortrolighed

Forholdet mellem klient og advokat er baseret på tillid og fortrolighed. Advokaten er underlagt tavshedspligt, og alle oplysninger behandles fortroligt og opbevares forsvarligt.

Arbejdet for klienten

Arbejdets omfang og opgavens omfang aftales mellem MHC Law og klienten og justeres løbende. Opgaven afsluttes, når den er fuldført iht. aftalen, eller når klienten beder os afslutte opgaven. Det forbeholdes dog at afslutte opgaven før tid, hvis fremsendt faktura ikke er betalt indenfor rimelig tid efter modtagelse af rykkerskrivelse. Ligeledes forbeholdes det at takke nej til sager, eller at udtræde af en sag såfremt MHC Law ikke længere finder det forsvarligt at fortsætte sagen.

Salær

Salær fastsættes med udgangspunkt i arbejdets omfang, den medgåede tid, altså værdien som arbejdet udgør for klienten, men også ud fra sagens kompleksitet og sagens resultat. Udlæg betales herudover. Inden opgaven påbegyndes orienteres klienten i det omfang, det er muligt, om sagens forventede omfang og salæret for arbejdet.

Klienten må forvente at skulle indbetale et mindre depositum ved sagens begyndelse, og herudover et a conto beløb, der afregnes løbende for den medgåede tid, såfremt sagen strækker sig over en længere periode. Der faktureres endeligt ved sagens afslutning.
Betalingsbetingelserne er 8 dage fra fakturadato og rentelovens bestemmelser gælder ved forsinket betaling.

Klientkonto

Alle modtagne klientmidler indsættes på en klientkonto i Dragsholm Sparekasse. Der henvises til Advokatsamfundets regler for klientmidler, og lov om indskyder -og garantiordning, i henhold til hvilke midlerne er dækket med op til 750.000 kr.

Ansvarsforsikring og ansvarsbegrænsning

MHC Law er ansvarlig for den leverede rådgivning jf. dansk rets almindelige regler. MHC Law har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring samt garantiforsikring i HDI Gerling. Ansvaret som en klient kan rejse udgør samlet maksimalt DKK 5.000.000,- for samtlige krav som en klient måtte rejse indenfor ét kalenderår for arbejde udført af en af MHC Laws advokater eller medarbejdere. MHC Law hæfter ikke for andre rådgiveres fejl eller mangler, som måtte være involveret i sagen f.eks. som revisor, lægekonsulent eller lignende.

Der kan efter nærmere aftale tegnes tillægsdækning, såfremt klienten måtte ønske og skriftligt begære dette. Det skal i så fald ske ved sagens opstart.

Tilfredse kunder

Advokatsamfundets regler om adfærdsklager og salærklager gælder også for MHC Law.

Jeg sætter en ære i at have tilfredse kunder og søger derfor altid eventuelle uoverensstemmelser løst i mindelighed. Skulle der opstå en situation, beder jeg altid klienten om at tage kontakt til mig direkte, så vi kan få det drøftet og løst.

Vores rådgivning og ovenstående betingelser er underlagt dansk ret, og tvister kan alene indbringes for danske domstole.